Intersterilitet er manglende frugtbarhed ved krydsning af to individer tilhørende hver sin genetiske gruppe, fx hver sin fremavlede varietet eller race, naturligt forekommende underart eller art. Intersterilitet kan være med til at hindre opblanding af populationers arvemasser og dermed opretholde afgrænsede arter. Der er mange eksempler på, at forskellige arter udmærket kan få afkom (hybrid) indbyrdes, men ofte er dette sterilt.