seksuel selektion

Seksuel selektion, evolutionsmekanisme, der i modsætning til naturlig selektion ikke er afhængig af fx individernes tilpasning til det omgivende miljø (se adaptation og fitness), men i stedet baserer sig på parringsvalget.

Teorien om seksuel selektion blev udviklet af Darwin i bogen The Descent of Man, and Selection in Relation to Sex (1871), bl.a. for at forklare udviklingen af ekstravagante sekundære kønskarakterer, som ikke kan forklares ved naturlig selektion. Typiske eksempler er fjerdragten hos påfugle, som er til stor ulempe under flugt, og gevirer hos hjorte, som er til besvær og energimæssigt bekostelige.

Der skelnes normalt mellem to forskellige processer: konkurrence mellem individer af samme køn om parringspartnere (oftest hanner, fx brushøns og andre arenaspillende fugle) og aktiv udvælgelse af parringspartnere (oftest udført af hunner). Gevirer er afgørende under hjortes kampe om adgangen til parringsvillige hunner og er således formet af konkurrencen mellem hanner. Hos dyrearter, hvor hanner kæmper om frugtbare hunner, fører konkurrencen mellem hanner til kæmpeformer, fx hos haremsdannende sæler som søelefanter. Påfuglehannens hale kan ses som et signal til hunnen om egne geners overlegenhed: En smuk fjerdragt tyder på sundhed, og hanner med ekstra lange haler signalerer, at de har kunnet overleve trods det store handicap. Vælger hunnerne deres mager på grundlag af disse signaler, kan halens udformning hos hannerne ene og alene være formet gennem hunnernes parringsvalg.

Hos mange plantearter ses ofte forskellige former for uforenelighed mellem pollen og støvfang, se bestøvning (kønssystemer). Se også evolution og formering.