Sygdomsmønsteret hos ål varierer noget blandt de ca. 20 forskellige arter, men også mellem verdensdelene. De sygdomme, der omtales nedenfor, relaterer sig primært til den europæiske ål (Anguilla anguilla), som er den kommercielt vigtigste art i Europa. Af andre vigtige ålearter kan nævnes den japanske ål (A. japonica) og den amerikanske ål (A. rostrata).

Sygdommene optræder især i åleopdræt, men de forekommer også ofte hos ål i naturen. De største åleproducerende i Europa er Holland, Italien og Danmark. Spanien, Grækenland, Sverige og Tyskland har også produktion af ål, mens andre lande har en mindre produktion af ål.

Bakteriesygdomme

1. Ferskvandsålesyge, forårssyge (red fin disease, ulcer disease, red-sore disease)

Sygdommen skyldes bakterien Aeromonas hydrophila og kendes under flere navne. Den har fået navnet forårssyge efter årstiden, som den optræder i, mens navnet ferskvandsålesyge skyldes, at den forekommer i ferskvand/brakvand.

Det kliniske symptombillede minder om rødsyge hos ål med sår, blødninger og septikæmi (blodforgiftning). Tilstanden begynder med små hvidlige prikker, pletter eller blødninger i huden. De breder sig i antal og bliver større, og der opstår efterhånden nekrose (vævsdød) centralt i sårene samt blødninger i sårenes randzone. Sårene vokser typisk til 3-4 cm i diameter. Der observeres også blødninger og nekroser (vævsdød) i finner og i haleregionen, især med fremtrædende vævsdød i haleregionen.

Sygdommen forekommer ved lave temperaturer under ca. 10 °C og ved dårlig vandkvalitet (meget organisk materiale i vandet). Bedre vandkvalitet, salt (NaCL) (0,5-0,9 %) og stigende temperatur vil bedre tilstanden. Bakterien A. hydrophila er en zoonose, dvs. at den kan smitte fra ål til menneske.

2. Rødsyge hos ål (red eel pest)

Sygdommen skyldes bakterien Vibrio anguillarum, som tilhører den gruppe af bakterier eller det sygdomskompleks, der omtales som vibriose. Sygdommen forekommer i den varme årstid i saltvand med en saltholdighed på mere end 2,5 % NaCl.

Der kan ses hurtige dødsfald uden symptomer, men krampeagtige trækninger kan også forekomme. Typisk ses der pletformet rødmen i huden, især på bugen, siderne og finnerne, deraf navnet rødsyge. Rødmen og hævelse ved gatåbningen ses også. Bemærk, at andre fiskearter som gedde, sej, regnbueørred, torsk m.fl. også kan få sygdommen vibriose.

3. Vibriose hos ål forårsaget af Vibrio vulnificus

Sygdommen kan karakteriseres som en bakteriel blodforgiftning med blødninger. Det er ofte vanskelig at skelne infektionen fra tilsvarende infektioner med andre Vibrio-bakterier som V. anguillarum m.fl. I akutte tilfælde kan ålen dø uden symptomer. Der opstår typisk punktformede blødninger på bugen og langs halefinnen samt blødninger og rødfarvning i hovedet. I huden forekommer sårdannelser, 2-4 cm i diameter, og med nekrose (vævsdød) centralt i sårene. Bugen kan være udspilet med væske i bughulen og tarmbetændelse samt forstørret milt og nyre. Bakterien V. vulnificus er en zoonose, dvs. at den kan smitte fra ål til menneske.

Af andre bakterier (bakteriegrupper) af en vis betydning for ål kan nævnes Pseudomonas anguilliseptica, som forårsager sygdommen red spot disease, samt bakteriegruppen Flavobacterium spp. og Edwardsiella tarda, der er en zoonose, som kan smitte fra ål til menneske.

Virussygdomme

1. Herpesvirus (HVA eller AngHV-1)

Sygdommen kaldes også red head disease. Det er muligvis den mest alvorlige ålesygdom; den har høj dødelighed og kan også optræde i en kronisk form. Sygdommen blev beskrevet i Japan (Asien) i 1985 hos både japansk og europæisk ål. HVA blev første gang beskrevet i Holland (VestEuropa) i 1998.

Sygdommen giver hud- og gællelæsioner, rødmen og hævelse ved gatåbningen samt nekroser (vævsdød) i hud, gæller, milt og nyre. Klinisk udbrud af sygdommen ses ved 25-26 °C. Sygdommen er spredt over store dele af verden med vildål og handel med ål.

2. Rhabdovirus (EVEX)

EVEX (Eel virus European X) er en alvorlig sygdom. Den kaldes også red head disease. Sygdommen blev første gang påvist i Frankrig i 1977.

Typiske symptomer er læsioner i hud og gæller samt rødmen og hævelse ved gatåbningen. Der ses vævsdød (nekroser) i hud, gæller, milt og nyre, og omfattende død kan forekomme. Sygdommen er spredt over over det meste af verden med handel med levende ål. Temperaturoptimum for EVEX er 15-20 °C.

3. Aquabirnavirus (EVE)

EVE (Eel virus European) er et birnavirus, der er nært beslægtet med IPN-virus, som kendes fra mange forskellige fiskearter. EVE er foreløbig kun påvist hos opdrætsål og ikke hos vilde ål. Sygdommen blev første gang påvist i Japan i 1974 efter import af ål fra USA.

Typiske symptomer er blødninger, væskeansamlinger (ødemer), blodmangel og høj dødelighed. Sygdommen er spredt over store del af verden med handel med levende ål. Temperaturoptimum for EVE er 15-20 °C.

Svampesygdomme

Ål kan få svamp, Saprolegnia spp., på huden, på finner eller i gællerne. Det kommer til udtryk ved små bomuldsagtige eller hårede partier (totter). Hvis infektionen sidder i gællerne, kan ålen få respirationsbesvær og eventuelt dø. Ofte optræder Saprolegnia spp. også som sekundær infektion.

Parasitinfektioner

1. Anguillicoloides crassus/Anguillicola crassus

Anguillicoloides crassus er en rundorm, som sidder i svømmeblæren. Det er en stor, mørkerød art, som suger blod og giver betændelsesreaktioner i svømmeblærevæggen. Den beskrives som et stort problem for åleopdræt i bl.a. England og Tyskland.

2. Pseudodactylogyrus anguillae/P. bini

Pseudodactylogyrus anguillae er en ikte, som angriber gællerne. En infektion medfører respirationsproblemer. Ikten lever af hud og slimceller. Den kan behandles med formalin eller et parasitmiddel, mebendazol. Ikten er indført til Europa fra Stillehavet med japansk ål. Den har gode spredningsforhold i et åleopdrætsanlæg pga. den store tæthed af ål og er vanskelig at udrydde.

3. Trichodina spp.

Trichodina spp. er en række af ciliater, som snylter på huden og gællerne. Symptomerne er hvide/grå flager (partier) på huden (hovedet og ryggen) samt eventuelt flossede finner. I gællerne ses øget slimproduktion og gælleforandringer. Inficerede fisk bliver sløve og mister appetitten og kan dø af osmoreguleringsproblemer eller respirationsbesvær. Sygdommen kan behandles med formalin.

4. Ichthyophthirius multifiliis (fiskedræberen, hvid pletsyge)

Ichthyophthirius multifiliis er et problem for mange ferskvandsfisk, også ål. Sygdommen er karakteriseret ved hvide pletter, der eventuelt danner flager. Den er først og fremmest et problem ved høje temperaturer.

Forebyggende tiltag

Det vigtigste forebyggende tiltag for at forebygge spredning af ålesygdomme er at mindske flytningen af levende ål mest mulig. Desuden er det vigtigt, at de enkelte anlæg har gode rutiner for hygiejne og desinfektion og regelmæssigt får tilsyn af dyrlæger og biologer. Hvis ål skal flyttes, især på tværs af landegrænser eller mellem verdensdele, er det vigtig at teste ålene for ovennævnte sygdomme inden transporten. Desuden er det vigtig at opretholde karantæne i fx en måned, inden ålene sættes ud i et nyt åleopdræt eller slippes fri i naturen. Ålene ledsages ved forsendelsen typisk af et sundhedscertifikat, der stiller en række krav til bl.a. sygdomsforebyggelse og -spredning.

Især i Asien arbejdes der på at udvikle vacciner mod virussygdomme. Arbejdet er særlig koncentreret om de vigtige ålesygdomme herpesvirus (HVA) og birnavirus (EVE).

Aeromonas hydrophila, Vibrio vulnificus og Edwardsiella tarda er alle zoonoser hos ål, dvs. at de kan smitte fra ål til menneske. Handsker bør derfor benyttes, især ved håndtering af syge ål og ål med sår.

Ålen er truet af udryddelse – sygdomme kan være en del af forklaringen

IUCN vurderer den europæiske ål som kritisk truet (CR). Der er flere faktorer, som kan forklare den voldsomme tilbagegang, som har præget ålebestanden siden 1970'erne: forurening, forringede levesteder og levevilkår, fysiske spærringer i vandløb, vandkraftværker og rovdrift. Rapporter fra forskermiljøer viser, at også sygdomme hos ål, især alvorlige virussygdomme, har bidraget til ålens tilbagegang. Nyere forskning tyder således på, at sygdommenes rolle i reduktion af ålebestanden hidtil har været undervurderet.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig