Lupin
Gul lupin (Lupinus luteus) fra Algarve i Portugal.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY 4.0

Lupiner er en slægt af en- til flerårige urter i ærteblomstfamilien. Der kendes mere end 600 arter, som er udbredt i Amerika og fra Middelhavsområdet til Tanzania; størst mangfoldighed opnås i Rocky Mountains og Andesbjergene.

Faktaboks

Etymologi
Ordet lupin kommer af latin lupinus, afledt af lupus 'ulv', anledning usikker.
Også kendt som

Lupinus

De fleste er kraftige urter med dybtgående pælerod, hjulformede blade og blomster i en opret klase.

Flere arter og hybrider dyrkes som prydplanter, som føde for mennesker og dyr (se bælgsæd) eller til nedpløjning som grøngødning.

Lupiner er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men to arter, gul lupin (Lupinus luteus) fra Middelhavsområdet og mangebladet lupin (L. polyphyllus) fra Canada og USA, forekommer hyppigt forvildet. I Danmark betragtes mangebladet lupin som en invasiv art.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig