araputanga

Mellemstort til stort træ op til 40-60 m højt; stammen er sædvanligvis ret og cylindrisk, uden sidegrene i op til 18-25 m, op til 150-200 cm i diameter, ofte med brede og plankelignende brætrødder op til 5 m høje; ydre bark af ældre træer skællende, ru, dybt langsgående furet og brunlig grå til rødbrun, inderbark rødbrun eller rosarød; krone kuppelformet, bestående af enkelte store, opstigende grene.

Kerneveddet er rødligt eller lyserødt, farven mørkere med alderen til en dybrød eller brun, tydeligt afgrænset fra det normalt gullige splintved, som er op til 40 mm bredt. Kornet er sammenlåst, nogle gange lige, tekstur fin til moderat grov. Overfladerne er blanke, med gylden glans, og veddet er ofte flot mønstret på grund af uregelmæssige årer.Bredbladet mahognitræ er et mellemvægtigt træ.

Vægtfylden er (450–) 530–670(–840) kg/m³ ved 12 % fugtindhold, hvor den for plantagedyrkede træer ofte er noget mindre end for træer fra naturskov. Krympningshastighederne er lave, fra friskfældet til 12 % fugtindhold 1,4 % radial og 2,2 % tangentiel, og fra friskfældet til ovntør 2,1–3,3 % radial og 2,9–5,7 % tangentiel.

Tømmeret lagres godt, uden meget kastning eller forvridning. Planker på 50 mm tykkelse kan lufttørres på 11 uger fra 40 % fugtindhold til 15 %, brædder på 25 mm tykkelse på 6 uger. Brændeovnen tørrer tilfredsstillende, når der anvendes moderate rutiner (temperaturer på 43–76°C og tilsvarende relativ luftfugtighed på 75–33%). Planker på 50 mm tykke kan ovntørres på cirka 8 dage fra 40 % fugtindhold til 15 %, og brædder på 25 mm på 4 dage. Planker på 41 mm tykkelse kan ovntørres på 13 dage fra 70 % fugtindhold til 15 %. Efter tørring er træet stabilt i drift.Træet er forholdsvis blødt. Ved 12 % fugtindhold er brudmodulet 72–98 N/mm², elasticitetsmodul 9300–12.100 N/mm², kompression parallelt med korn 43–62 N/mm², forskydning 13,5 N/mm² og Janka sidehårdhed 3560 N.Tømmeret saver, høvler og formes let i både grøn og tør tilstand. Generelt afsluttes det til en glat overflade, men en ulden overflade kan forekomme på striber af reaktionstræ eller sammenlåste vedårer.

Efterbehandling er let, og tømmeret tåler fremragende polering. Lim- og sømmeegenskaber er gode, men misfarvning kan forekomme i kontakt med jern, kobber og messing under fugtige forhold. Tømmeret kan fint opskæres med både bånd- og rundsav til en smuk og dekorativ finer, uden forbehandling, med en snitvinkel på 92°. Fineren kan limes med kasein opslæmmet med 30% kalk til fremstilling af krydsfiner af tilfredsstillende kvalitet. Tilfredsstillende resultater opnås med pulpdannelse (kraftmasseudbytte på 49,5%).

Tømmeret har været internationalt handlet i over 400 år. Swietenia-træ (mahogni) anses for at være verdens fineste tømmer til møbel- og skabsarbejde i høj klasse. Dets popularitet skyldes især dets attraktive udseende i kombination med let at bearbejde, fremragende efterbehandlingskvaliteter og dimensionsstabilitet.

Det bruges også ofte til indendørs beklædning såsom paneler, døre og dekorative kanter. Det anvendes til bådebyggeri, især til aptering ofte som et dekorativt træ til luksusyachter og havforinger, men nogle gange også som krydsfiner til planker og dækshuse. Dets enestående tekniske kvaliteter gør veddet særdeles velegnet til præcisionstræværk såsom modeller og mønstre, instrumentkasser, ure, printerblokke og dele af musikinstrumenter; til disse formål anvendes ensartet, ligekornet materiale. Andre mindre anvendelser omfatter gravkister, træudskæringer, nyheder, legetøj og drejning.

En olie, som er meget bitter og rensende, kan udvindes fra frøene, men kommerciel udnyttelse af olien virker usandsynlig. Barken er bitter og astringerende og har været brugt mod feber og også til farvning og garvning af læder. På markeder i Bombay (Indien) kan der fås en harpiksgummi fremstillet fra udskæringer i barken, den sælges både som ren og blandet med andre gummier.

Forskellige medicinske anvendelser af forskellige dele af træet er rapporteret fra tropisk Amerika. De knuste frugtskaller er blevet brugt som pottemedium. Frøene, også kendt som ”skyfruits” eller mahognifrø i Sydøstasien, hvor de anvendes som et middel mod diabetes, forhøjet koncentration af kolesterol og triglycerid i blodet ”hyperlipidæmi” og har vist sig at have antibiotiske egenskaber ved frøenes virkning på det medfødte immunsystem.

Bredbladet mahogni bruges også i genplantnings-programmer og agroskovbrugssystemer og som skyggetræ i unge plantager af andre træarter og er lejlighedsvis plantet som prydplante.Bredbladet mahogni blev introduceret i Indien fra Belize i 1872, og er siden blevet plantet overalt i troperne i tømmerplantager og som prydplante, også i lille skala i tropisk Afrika. I Mauritius er bredbladet mahogni med succes anvendt til genplantning af skov i lave højder. Der findes omfattende plantager i Indonesien, Fiji og Sri Lanka.

• mahognifamilien