Sæksporesvampe, Ascomycetes, svampegruppe, kendetegnet ved, at sporerne dannes i særlige sporesække, asci; i reglen otte ascosporer i hver ascus. Med sine mindst 45.000 kendte, hovedsagelig landlevende arter — mellem 4000 og 5000 arter i Danmark — er det sandsynligvis den artsrigeste svampegruppe. Ca. 1/3 af arterne lever i symbiose med alger som laver, og gruppen omfatter mikroskopiske svampe som gær, giftige meldrøjer, spiselige morkler samt den for genetikken så vigtige slægt Neurospora. Sæksporesvampene opdeles i de tre underrækker Taphrinomycotina (med bl.a. slægten Taphrina, der danner heksekoste), Saccharomycotina (med bl.a. Saccharomyces (bagegær)) og Pezizomycotina. Pezizomycotina indeholder bl.a. klasserne Pezizomycetes (bægersvampe), Leotiomycetes (mange skivesvampe), Lecanoromycetes (mange laver), Sordariomycetes (mange kernesvampe) og Dothideomycetes (tyksæksvampe).Myceliet består af hyfer med tværvægge med en simpel pore, som tillader kernevandring og plasmastrømning. Mycelievæggen er hovedsagelig opbygget af kitin. Frugtlegemerne er oftest veludviklede og skive-, kolbe- eller kugleformede; kun få arter mangler frugtlegeme.

Livscyklus

Hos sæksporesvampene findes forskellige befrugtningstyper, men mest udbredt er gametangiogami, hvor særlige hanlige og hunlige befrugtningsorganer, gametangier, udvikles på mycelier, der er genetisk forskellige. Det hunlige mycelium udvikles som en række af fortykkede, mangekernede celler, der ofte yderst er forsynet med en tilspidset udvækst kaldet trichogynet. Det hanlige mycelium kan være en trådagtig række celler, hvoraf en enkelt fusionerer med det hunlige ascogonium, hvorved parkernefasen med konjugerede kernedelinger indledes (se svampe (livscyklusser)). Fra de herved udviklede ascogene hyfer dannes det sporedannende væv (hymeniet) med asci. Kernefusion og den følgende reduktionsdeling (meiose, se celledeling) under sporedannelsen sker i den unge ascus. Efter yderligere en normal celledeling (mitose) dannes sporerne ved afsnøring af blærer fra kernemembranerne.

Frugtlegeme

Frugtlegemets type har tidligere været regnet for den vigtigste karakter ved klassifikationen af frugtlegemedannende sæksporesvampe. Man forestillede sig en udvikling fra et lukket, kuglerundt kleistothecium over et åbent, skiveformet apothecium til et delvis åbent, pæreformet perithecium. Studier af arvemassen (DNA) og yderligere morfologiske og kemiske undersøgelser har imidlertid gjort det klart, at det lukkede kleistothecium er polyfyletisk, dvs. opstået flere gange, mens det åbne apothecium skal opfattes som den mest oprindelige frugtlegemetype.

Grupper af sæksporesvampe

Bægersvampe, ordenen Pezizales, danner apothecier og lever sædvanligvis af stof fra døde organismer (saprotroft). Apotheciet kan være udformet som et bæger eller en skål eller være foldet, som det ses hos foldhatte og morkler. Hos bægersvampene åbner ascus sig med et låg, operculum, et karaktertræk, der genfindes hos de nærtstående trøffelsvampe. Hos de fleste andre sæksporesvampe, de inoperkulate, åbnes ascus ved en pore.

Apothecier findes også hos arter i skivesvampordenen, Leotiales, der omfatter vigtige planteparasitter som knoldbæger og lærkekræftsvamp, men også meldug, som har kleistothecier. Også arter af skivelav, Lecanomycetes, danner kleistothecier.

Kernesvampe, Pyrenomycetes, danner perithecier. Disse frugtlegemer er mørke og dannes enkeltvis eller i et ofte kulagtigt fællesstroma; gruppen omfatter bl.a. den svamp, Ceratocystis ulmi, der forårsager elmesyge. Kødkernesvampene, Hypocreales, fx cinnobersvamp, har et fællesstroma, der er sprødere og lystfarvet.

Kuglesæksvampe, Plectascales, omfatter kleistotheciedannende arter, bl.a. vigtige skimmelsvampe som Penicillium og Aspergillus, der dog ikke altid har et kønnet stadium.

Hos tyksæksvampe, Pleosporales, udvikles stromaet før frugtlegemer med asci, såkaldte pseudothecier. Æbleskurv og knækfodsyge hos korn henføres hertil.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig