Spiselig morkel (Morchella esculenta).

.

Spiselig morkel, Morchella esculenta, art af morkel. Hatten er 3-15 cm høj og 1,5-10 cm bred, kegleformet til ellipsoidisk eller uregelmæssig, dybt grubet, bikageagtig, lædergul til okkerbrun, læderbrun eller gråbrun. Indeni er en kegleformet hulhed, som fortsætter ned gennem stokken. Stokken er 2-10 cm x 1-5 cm, cylindrisk eller udvidet nedefter, længderynket til uregelmæssigt foldet, især i den nederste del, og fint fnugget til vortet. Stokkens farve er creme til lyst lædergul. Spiselig morkel er en fin spisesvamp med en behagelig, ikke kraftig lugt.

Denne artikel er baseret på Danmarks svampe af Jan Vesterholt, Gyldendal, 2009.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig