Skivesvampe, Discomycetes, gruppe af svampe med oftest skive- til bægerformede frugtlegemer (apothecier) med eller uden stilk; forekommer på dødt plantemateriale, fx stængler af græsser og urter, grene og blade, mens arter med kølle- til spatelformede frugtlegemer findes på jord. Gruppen omfatter bl.a. spiselig morkel, alm. gulskive, Bisporella citrina, med karakteristiske, 1-3 mm store, gule frugtlegemer på afbarket løvtræsved samt æbleknoldskive, Sclerotinia fructigena, der er en alvorlig skadevolder på æbler og pærer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.