Kuljordbær
Kuljordbær (Hypoxylon fragiforme) vokser på barken af et dødt bøgetræ.
Kuljordbær
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Kuljordbær er en sæksporesvamp art i stødsvampordenen (Xylariales). Den vokser på døde grene og fremtræder som kuglerunde, brunorange kulbær. Flere nærtstående arter forekommer i Danmark.

Faktaboks

Også kendt som

Hypoxylon fragiforme

Indsænket i det op til 1 cm brede, halvkugleformede, brune og kulagtigt hårde fællesvæv, stroma, sidder hundreder af frugtlegemer, perithecier, hvis mundinger gør overfladen vortet. Ved modenhed bliver overfladen sort af frigjorte ascosporer.

Kuljordbær er meget almindelig i Danmark, hvor den næsten udelukkende vokser på barken af væltede bøgetræer. Den kan ses året rundt, men er mest veludviklet sidst på efteråret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig