Taphrina, (afledn. af gr. taphros 'grøft'), sækdug, slægt af sæksporesvampe omfattende ca. 100 arter, der lever som parasitter på bregner og frøplanter. Visse arter danner heksekoste på træer, fx Taphrina betulina på birk. Blommepung, T. pruni, snylter på kirsebær, blomme og hæg, og ferskenblæresyge skyldes T. deformans.

Misdannelsen af planterne skyldes, at svampen udskiller vækststoffer, som stimulerer værtsplanten til lokal, kraftig vækst. Slægtens medlemmer danner ikke frugtlegemer; sporerne sidder i asci, der udvikles i et væv på overfladen af værtsplanten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig