Svampe (svampesygdomme hos planter), Skriftlige beretninger om plantesygdomme som rust og meldug i forbindelse med dyrkede planter kendes tilbage fra oldtiden. Dog blev man først i midten af 1800-t. klar over, at mikroorganismer er i stand til at fremkalde sygdomme på planter. Siden har det vist sig, at størstedelen af de parasitære (biotiske) plantesygdomme fremkaldes af svampe, og at mange hundrede svampearter og -slægter er i stand til at fremkalde sygdomme på såvel dyrkede som vilde planter.

Svampesygdomsepidemier opstår ofte ved ensidig dyrkning af store arealer med samme afgrøde, og dyrkningssikkerheden i planteavlen hænger nøje sammen med, at der opretholdes tilstrækkelig genetisk diversitet i hovedafgrøderne.

Svampesygdomsangreb kan i meget høj grad forebygges ved kemisk bekæmpelse (se svampemidler) og ved anvendelse af optimale dyrkningsmetoder og resistente sorter. Fra slutningen af 1900-t. er der, bl.a. ved anvendelse af bioteknologiske metoder, sket en kraftig intensivering af forskningen inden for resistensforædling med henblik på at forbedre resistensen mod de vigtigste svampesygdomme, således at forbruget af kemiske bekæmpelsesmidler kan mindskes eller undgås.

Læs mere om svampe.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig