Tivolilygte
Blomstrende tivolilygte (Fuchsia procumbens) på sit naturlige voksested på Nordøen i New Zealand.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC0 1.0

Tivolilygte er en lav, krybende eller hængende busk i slægten Fuchsia. Den stammer fra New Zealand.

Faktaboks

Også kendt som

Fuchsia procumbens

Det danske navn hentyder til de ca. 1 cm lange, oprette blomster med sammenvoksede bægerblade, der danner et gult rør med lilla spidser (kronblade mangler); støvtrådene er gule med blå støvsække. Den ca. 2 cm lange frugt er et spiseligt, aflangt, mørkerødt bær.

Tivolilygte dyrkes som hængende stueplante eller udendørs i stensætninger og lignende. Den er kun begrænset hårdfør i Danmark, men kan ofte klare sig ude i milde vintre.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig