Basidiesvampene er en af de fire hovedgrupper i svamperiget (sammen med sæksporesvampe, koblingssvampe og chytridiomycetes, også kaldet piskesvampe). De omfatter velkendte svampegrupper som bladhatte, fx rørhatte, fluesvampe og champignoner, samt kantareller og poresvampe; i Danmark kendes 2.500-3.000 arter, på verdensplan ca. 30.000 arter.

Faktaboks

Også kendt som

Basidomycota, stilksporesvampe, køllesporesvampe

Livscyklus

Basidiesvampes livscyklus er kendetegnet ved en lang periode med mycelievækst, hvor cellerne hver har to haploide kerner (se haploid og celledeling). Dominansen af denne såkaldt dikaryotiske fase (af gr. karyon 'kerne') er enestående for disse svampe. Det er fra det dikaryotiske mycelium, at basidiesvampene danner frugtlegemerne, hvori den kønnede formering sker. For at styre celledelingerne i den dikaryotiske kernefase danner mange basidiesvampe meget karakteristiske øskner ved hyfernes (svampetrådenes) skillevægge.

Gruppen er kendetegnet ved, at deres kønnede sporer dannes på kølleformede celler, kaldet basidier. Hos arter, der har bibeholdt de oprindelige bygningstræk, fx rustsvampe, dannes basidierne i uregelmæssige hobe, mens de hos de senere afledte grupper dannes i et palisadevæv af tætliggende, cylindriske celler, kaldet det sporedannende væv eller hymeniet. Hos nogle grupper, fx mange barksvampe, findes det sporedannende væv på frugtlegemets glatte underside, mens det hos andre er placeret på en specialiseret del af frugtlegemet, kaldet det sporebærende lag eller hymenoforet. Det sporebærende lag danner i reglen rynker, årer, lameller, porer eller pigge, således at overfladearealet øges.

Basidierne afskyder som oftest sporerne aktivt. Da sporeafskydningsmekanismen ikke er særlig effektiv, er det praktisk, at det sporedannende væv er placeret på undersiden af frugtlegemerne (i læ) og gerne hævet op i luften, så de vindspredte sporer kan svæve væk. Det er grunden til, at mange arter af stilksporesvampe danner frugtlegemer med en hat og en stok. Enkelte grupper har mistet den aktive sporeafskydning og danner deres sporer som en samlet masse inden i frugtlegemerne; de kaldes under et for bugsvampe (fx støvbolde, trøfler og stinksvampe).

Evolution

Basidie- og sæksporesvampene er søstergrupper, der menes at være opstået for 400-450 mio. år siden. Formodentlig var de tidligste basidiesvampe nedbrydere og parasitter på datidens planter. Siden udvikledes forskellige symbiotiske livsformer, hvoraf dannelsen af ektomykorrhiza mellem svampe og træer er den mest udbredte; se mykorrhiza.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig