Shiitake er en spiselig svamp i østershatfamilien under poresvampene. Den indgår især i det kinesiske og japanske køkken, men har også opnået en vis udbredelse i Vesten.

Faktaboks

Etymologi

af japansk shi 'eg' og take 'svamp'

Også kendt som

Lentinus edodes

Svampen vokser naturligt på kastanje- og egetræsstammer og er næst efter champignon den mest dyrkede spisesvamp i verden.

Svampen kan spises ubehandlet, og den holder sig frisk i køleskab i op til en måned. Frisk shiitake har en træagtig smag, er let syrlig og bidrager med umami-smag til fx supper. Svampens karakteristiske smag og lugt skyldes en svovlforbindelse lenthionin.

Shiitake er velegnet til at tørre, og den holder sig i adskillige år i tørret form i en lukket indpakning. Svampens hat har smukke mønstre, som lægges til grund for kvalitetsbedømmelsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig