Rødblad, stor svampegruppe af bladhatte, kendetegnet ved laksefarvet sporestøv og lameller tilhæftet stokken. Rødblad, hvis arter er svære at skelne fra hinanden, underopdeles undertiden i bl.a. slægterne Entoloma, Nolanea (klokkehat) og Leptonea (blåhat). Mange arter vokser på overdrev, andre i muldrige skove eller på nåledække. Se også svampe.