Parasolhat, gruppe af nærtstående svampeslægter af bladhatte, hvoraf den største er Lepiota med omkring 30 danske arter. De har frie lameller, hvide sporer, og stokken har en ring eller ringzone. Visse arter er indikatorarter for en kalk- og muldrig jordbund. Nogle få arter er giftige, mens fx stor parasolhat, Macrolepiota procera, er en god spisesvamp.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.