Oksetunge
Oksetunge (Fistulina hepatica), som vokser ved foden af et gammelt egetræ i Nordsjælland.
Oksetunge
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Oksetunge er en stor, 10-20 cm bred, tungeformet, rødt kødfarvet stilksporesvamp med et fibrøst (kødagtigt) frugtlegeme. Det store frugtlegeme har fritsiddende rør på undersiden, hvori sporerne dannes. Svampesystematisk set er den en ejendommelighed.

Faktaboks

Også kendt som

Fistulina hepatica

Den vokser hovedsagelig på gamle, levende egetræer, men optræder også på ægte kastanje. Den er udbredt i det meste af landet, dog især i den østlige del. Oksetunge er enårig og ses i august-oktober.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig