Markchampignon og alm. champignon.

.

Markchampignon, Agaricus campestris, art af champignon. Hatten er 3-8 cm bred, først halvkugleformet, siden udbredt. Den er radiærfibret til småskællet, tør og hvid til lyst læderbrunlig. Lamellerne er fri, ret brede, tætte, først laksefarvede og siden purpursorte. Stokken er 3-6 cm x 1-1,5 cm, cylindrisk eller tilspidset nedefter, fint trevlet-skællet i den nederste del og gullighvid. Den har et lamelsvøb, der efterlader en smal og flygtig, tiltrykt ring på stokken. Kødet er hvidt, rødbrunt over lamellerne og svagt rødmende. Lugten er svag og behagelig. Markchampignon vokser i plæner, er en god spisesvamp (se dog agaritin) og er almindeligt forekommende.

Denne artikel er baseret på Danmarks svampe af Jan Vesterholt, Gyldendal, 2009.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig