Krukkesvamp
Krukkesvamp (Crucibulum crucibuliforme) vokser på en død gren langs skovsti.
Krukkesvamp
Licens: CC BY NC SA 3.0

Krukkesvamp er en lille, meget karakteristisk stilksporesvamp i champignonordenen (Agaricales).

Faktaboks

Også kendt som

Crucibulum crucibuliforme

Den kendes let på sit 5-8 mm høje og 7-8 mm brede krukkeformede frugtlegeme, der tidligt i udviklingen indvendig er dækket af en tynd, hvidlig hinde. Væggene er lyst gulbrune, og i krukken sidder 1,5-2 mm brede, hvide, linseformede peridioler, hvori sporerne dannes; samlet tjener de som spredningsenhed. Krukkesvampen kan kun forveksles med redesvampene i slægten Cyathus, som også har krukkeformede frugtlegemer.

Krukkesvampen er almindelig på muldjord langs skovveje, hvor den bl.a. vokser på døde grene eller træflis.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig