Filtfodet bruskhat, Marasmius torquescens, art af bruskhatte. Hatten er 1-3 cm bred, hvælvet til affladet eller let nedtrykt med pukkel. Den er glat, tør og gennemskinneligt stribet i randen, gulbrun og udtørrende til cremefarvet, bortsat fra i midten. Lamellerne er smalt tilvoksede, ret brede, ret fjerne og cremefarvede til lyst lædergule. Stokken er 2-7 cm x 0,1-0,2 cm, cylindrisk, fint og tæt håret, øverst lyst læder gul og nedefter orangebrun til sortbrun. Filtfodet bruskhat er ret sjælden. Se også bruskhat og svampe.

Denne artikel er baseret på Danmarks svampe af Jan Vesterholt, Gyldendal, 2009.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig