Bovist, Bovista, bugsvampeslægt med fem danske arter. Blygrå bovist og sortagtig bovist forekommer almindeligt på overdrev. Frugtlegemet er kugleformet; først hvidt og spiseligt, siden med en indvendig, pulveragtig masse af grenede tråde og kugleformede sporer. Væggen bliver samtidig brunlig og pergamentagtig og har foroven en flere mm bred åbning, hvorigennem sporerne frigøres.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.