Sankthansurt er en 20-40 centimeter høj, flerårig urt i stenurtfamilien, hjemmehørende i Europa og østpå til Sibirien. Den forekommer i flere underarter, bl.a. alm. sankthansurt (ssp. maximum) med hvidgule blomster, som er vildtvoksende i Danmark, og rød sankthansurt (ssp. telephium), der har røde blomster og er forvildet fra dyrkning. Begge underarter opfattes ofte som selvstændige arter eller tilhørende slægten Hylotelephium. De har blådugget, opret stængel med tandede, sjældent helrandede blade og blomsterne samlet i tæt halvskærm. Det danske navn hentyder til, at man tidligere indsamlede unge skud fra planten omkring sankthans og indsatte disse i en sprække i loftsbjælker e.l. Voksede skuddene videre, var det et varsel om fremtidig lykke og sundhed for husets beboere, og det modsatte, hvis de ikke voksede videre. Sankthansurt er som andre arter i familien en sukkulent, der oplagrer vand i blade og stængler, hvilket forklarer evnen til at vokse videre uden tilførsel af vand efter plukning.