Randfrø, Torilis, planteslægt i skærmplantefamilien med ca. 12 arter, især i Middelhavsområdet. Det er en- eller flerårige urter med piggede frugter, der er tilpasset dyrespredning. Hvas randfrø, Torilis japonica, er almindelig langs vejkanter, gærder og krat i det meste af Danmark.