Mykotoksiner, særlige stofskifteprodukter, der produceres af skimmelsvampe, og som selv i små mængder forårsager akut eller kronisk forgiftning hos hvirveldyr, mykotoksikose, fx ved naturlig indtagelse ved inhalering, fødeindtagelse og hudkontakt. Traditionelt inkluderes giftstoffer (toksiner) fra bladhatsvampe ikke i mykotoksinerne.

Faktaboks

Etymologi
Ordet mykotoksin kommer af gr. mykes 'svamp' og toksin.

Mykotoksiner kan dannes under visse skimmelsvampearters vækst på levnedsmidler, foderstoffer, byggematerialer o.a., og stofferne kan være til stede selv efter svampenes fjernelse. Der findes omkring 15 sygdomme hos mennesker, der menes at stamme fra indtagelse af mykotoksiner, mens der er et meget større antal rapporterede mykotoksikoser hos dyr.

Skimmelsvampe danner specifikke blandinger af mykotoksiner og andre biologisk aktive stofskifteprodukter på gængse laboratorievækstmedier, mens dannelsen på levnedsmidler er stærkt afhængig af fx typen af levnedsmiddel, temperatur, relativ fugtighed og opbevaringstid. Nogle mykotoksiner dannes direkte på levende planter, især ved stresspåvirkning, mens andre først dannes ved uhensigtsmæssig lagring af korn, frugt, grønt eller tørrede og saltede kødprodukter. Mykotoksiner kan forblive inde i svampene eller diffundere adskillige cm ud i det omgivende substrat.

Først med opdagelsen af det stærkt kræftfremkaldende aflatoksin i begyndelsen af 1960'erne blev man opmærksom på faren ved visse skimmelsvampes toksindannelse, bl.a. af aflatoksin, i dyrefoder og levnedsmidler. Senere er man endvidere blevet klar over, at mykotoksiner dannet på byggematerialer kan give problemer ved indånding.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig