Muslingeblomst
Muslingeblomst (Pistia stratiotes).
Muslingeblomst
Af /Ritzau Scanpix.

Muslingeblomst er en flydende vandplante og det eneste medlem i slægten Pistia i arumfamilien. De omvendt ægformede, hårede blade bliver indtil 20 cm lange og sidder i en skålformet roset.

Faktaboks

Også kendt som

Pistia stratiotes

I dag er muslingeblomst udbredt i alle verdens troper, hvor den mange steder er et besværligt, invasivt ukrudt. Hvor den oprindelig stammer fra, er usikkert.

Muslingeblomst udvikler få, reducerede, enkønnede blomster, som sidder i et ca. 1,5 cm langt, skævt tragtformet hylsterblad. Formeringen foregår dog overvejende vegetativt ved udløbere, der danner nye rosetter.

Visse steder i Asien benyttes muslingeblomst som foder til ænder og svin. Desuden er den en populær akvarieplante.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig