Almindelig bændeltang eller ålegræs (Zostera marina) er den største art med op til 1 cm brede blade. Den er en flerårig, tæppedannende og græslignende urt med lange, båndformede blade fra krybende jordstængler. Hunblomsterne består udelukkende af frugtknuder, hanblomsterne af ét støvblad, og de sidder skiftevis på en flad akse omsluttet af en bladskede. Planten bestøves passivt, idet de trådformede pollenkorn frigives i vandet, og både frugtsætning og frøspredning foregår under vandet.
I lavvandede, rolige områder formerer bændeltang sig vegetativt og kan danne meget store bevoksninger af genetisk helt ens planter (såkaldte kloner). Disse kan være sårbare over for vedvarende biologiske, kemiske eller fysiske påvirkninger; alle planterne i en klon vil være lige følsomme og kan forsvinde samtidig over store områder, hvilket bl.a. skete i de mere saltholdige dele af de danske farvande i 1930'erne.
Bændeltangbevoksninger er vigtige opvækst- og fødeområder for mange fisk og fugle, fx knopsvaner. Ålegræs har bl.a. været anvendt som fibermateriale i cement, som madrasfyld, til isolering samt til tangtage.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.