Rude
Almindelig rude (Ruta graveolens) er udbredt fra det nordlige Balkan i vest til Krimhalvøen i øst. Den blomstrer i juni-august.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

Rude er en slægt af flerårige urter eller halvbuske i rudefamilien. Der kendes ca. 10 arter, som er udbredt i Makaronesien og Middelhavsområdet.

Faktaboks

Også kendt som

Ruta

De har hele eller oftest fjersnitdelte blade og gule, i reglen firetallige blomster i kvastformede stande. Kronbladene er frynsede i kanten, og frugten er en 4-5-lappet, forveddet kapsel.

En art, almindelig rude, vinrude eller haverude (Ruta graveolens), dyrkes ofte i Danmark. Hele planten er rig på æteriske olier og har en stærk, ubehagelig lugt. I oldtiden brugte grækerne og romerne den som krydderi og lægemiddel, og den fik senere ry for at kunne dæmpe kødets lyst hos munke og nonner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig