Litchi
Friske litchi udbudt til salg på La Réunion i Maskarenerne.

Litchi er et indtil 10 m højt, stedsegrønt træ i sæbetræfamilien Sapindaceae. Det findes, vildtvoksende i Sydøstasien, fra Guangdong i Kina til Malaysia, Borneo og Filippinerne.

Faktaboks

Etymologi
Ordet litchi kommer af kinesisk lizhi, af li, ord, der indgår i forskellige træ- og plantenavne, og zhi 'gren, kvist'.
Også kendt som

Litchi chinensis, kærlighedsfrugt

Det har små, gulgrønne blomster i en top og blommestore frugter, kærlighedsfrugter, der indeholder et stort frø omgivet af et saftigt sødt-syrligt, hvidligt frugtkød. Træet dyrkes især i Asien for sine frugter, der kan spises friske eller tørrede. Frugterne har været brugt i over 2.000 år. De eksporteres også i konserveret tilstand.

Anvendelse af litchi

Litchifrugter bruges naturel som bordfrugt eller i asiatiske frugtsalater. De anvendes ofte i forbindelse med krydrede retter og forekommer også syltet i sukkerlage.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig