Diktam
Blomst af diktam (Dictamnus albus) i den østlige del af Østrig, hvor planten er forholdsvis sjælden.

Diktam er en meterhøj urt eller halvbusk i rudefamilien. Den er udbredt fra Sydeuropa til Nordkina. Den når op i det sydlige Mellemeuropa, hvor den dog er lokal og sjælden.

Faktaboks

Etymologi

Dictamnus albus

Også kendt som

Moses' brændende busk, gasplante

Den bliver 60-120 cm høj med store, hvide eller lyserøde blomster og en citronagtig lugt. Bladene har kirtler, der afsondrer en flygtig olie, som på lune sommeraftener kan antændes, uden at planten tager skade. Arten kaldes derfor også for "Moses' brændende busk" eller "gasplante".

I Danmark dyrkes den som prydplante i haver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig