Frankrig er Europas store pære-nation. Det begyndte i slutningen af 1400-tallet med sorten le bon chrétien, som blev indført fra Italien. Anjou blev hovedområdet, og op igennem tiden blev der tiltrukket mange værdifulde sorter. Et højdepunkt blev nået i slutningen af 1600-tallet, men der kom også i de følgende århundreder nye sorter til. En af de berømteste er Doyenné du Comice, kåret som verdens bedste spisepære. Den blev fundet i 1849 og udviklet af haveselskabet Comice horticole d’Angers; den fik navn efter selskabet og dets formandsværdighed: doyenné.
Fra England stammer en anden af de store sorter: Williams. Den blev tiltrukket 1770 i Berkshire af læreren John Stair, og den blev en stor succes ikke alene i England, men også i Amerika og i Frankrig. Williams-pæren har en fin, moskusagtig smag, det er en god spisepære, glimrende til desserter og fremragende til destillation, som i franskmændenes eau de vie: poire Williams. Sorten conference er ligeledes engelsk, den blev præsenteret i 1884 og er stadig en af de store og meget udbredte sorter.
En anden levedygtig sort er Clapps Favorite. Den er amerikansk, tiltrukket i 1860'erne og opkaldt efter dens ophavsmand Thaddeus Clapp. Anden halvdel af 1800-tallet var i det hele taget en stor tid, hvor mange nye dessertpærer så dagens lys. Der var skabt et stort marked for fin frugt. Medvirkende hertil var den fremvoksende erhvervs-frugtavl og frugthandelens organisering. Taffelpærer spillede en betydelig rolle i det selskabsliv, der blomstrede fra 1880'erne og nogle årtier frem. Det blev alm. at slutte en middag med frisk frugt, der var udstillet på store opsatser. Og der blev kreeret mange desserter, hvor pærer indgik. En af dem var poire belle Hélène, skabt i Paris i 1890'erne, måske af Auguste Escoffier, og opkaldt efter Offenbachs succes-operette Den skønne Helene. Det er en sauteret pære, serveret med vaniljeis og chololadesauce.
Der blev også tiltrukket pæresorter i Danmark, mange lokale sorter er i dag glemt, men to nåede ud over det lokale, og det er Clara Friis fra midten af 1800-tallet og Grev Moltke, der blev plantet i stort omfang i anden halvdel af 1800-tallet. Den var meget brugt til henkogning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.