Sukkerroe. Øverst: En sund sukkerroe står med en kraftig, grøn top til langt hen på efteråret. Dens rodsystem kan optage vand og næringsstoffer helt ned til 2 m dybde. Nederst: Ved optagning vejer en normal roe ca. 650 g og indeholder 75% vand, 15-20% sucrose, 5-6% fibre og 1-4% øvrige stoffer. Der går ca. ti roer til fremstilling af 1 kg sukker.

.

Sukkerfabrik i Nykøbing Falster.

.

Sukkerroe, Beta vulgaris convar. vulgaris var. altissima, højt forædlet kulturform i planteslægten bede (Beta). Det er en toårig plante, som i det første år danner en kraftig, sukkerholdig rod, der anvendes til sukkerfremstilling (se også bederoer).

Produktion

Sukkerroe er den vigtigste sukkerplante efter sukkerrør (se sukker). 2010 blev der dyrket sukkerroer i mere end 50 lande, heraf over halvdelen europæiske; nordgrænsen for sukkerroedyrkning ligger omkring 60° n.br. Sukkerroearealet i Danmark udgjorde i 2010 ca. 39.000 ha, og udbyttet er ca. 400.000 t sukker årlig. Produktionen af sukkerroer på verdensplan var i 2010 ca. 228 mio. t.

Perioden fra indledning af sukkerroehøst til afslutning af den fabriksmæssige fremstilling af sukker kaldes sukkerroe- eller roekampagnen; den strækker sig normalt fra sidst i september til midt i januar.

Historie

Høst af sukkerroer.

.

Den tyske kemiker A.S. Marggraf påviste i 1747, at bederoer og sukkerrør indeholder samme sukkerart, sucrose (saccharose). Dengang indeholdt bederoer kun ca. 3% sukker, men opdagelsen blev udgangspunkt for mange forsøg på fabriksmæssig produktion af roesukker; en sukkerroe indeholder i dag 15-20% sukker. Handelspolitiske interesser knyttet til importen af oversøisk rørsukker medførte, at forsøgene mødte stor modstand. I Tyskland lykkedes det dog tidligt i 1800-t. at begynde et udviklingsarbejde, og få år senere kom arbejdet i gang i Frankrig, som en tid var førende på området.

I Danmark var en af de ivrigste pionerer den lollandske landbrugskandidat Erhard Frederiksen (1843-1903), der rejste til Frankrig og Tyskland for at studere sukkerroeavl. Sammen med broderen J.D. Frederiksen (1846-1926) opførte han i 1872-73 Sukkerfabrikken Lolland, og i 1873 startede A/S De Danske Sukkerfabrikker produktionen på Odense Sukkerkogeri. Begge fabrikker havde store vanskeligheder i de første år, bl.a. var det svært at skaffe avlere, fordi landmændene var skeptiske over for dyrkning af sukkerroer, som var en helt ny afgrøde. For at kunne udnytte produktionskapaciteten måtte fabrikken i Odense derfor indtil 1885 selv dyrke ret store mængder sukkerroer.

Herefter gik det hurtigt fremad med sukkerroedyrkningen, og 1881-1920 steg sukkerroearealet fra 1500 til 38.500 ha. Antallet af sukkerfabrikker kom efterhånden op på i alt ni i 1950'erne. I 2010 var der to fabrikker tilbage i hhv. Nakskov og Nykøbing Falster, begge ejet af Nordic Sugar (tidl. Danisco Sugar).

Sukkerroedyrkerforeninger

Foreningerne har til opgave sammen med sukkerfabrikkerne at tilrettelægge leverancerne af sukkerroer om efteråret. Dyrkerforeningerne, hvoraf den første blev oprettet i 1883, har siden 1902 sammen dannet organisationen Danske Sukkerroedyrkere til varetagelse af sukkerroedyrkernes fælles interesser nationalt og internationalt. Den vigtigste opgave er at vedligeholde en brancheaftale om dyrkning og levering af sukkerroer mellem dyrkerne og Danisco A/S.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig