Balsampoppel, Populus balsamifera, et op til 30 m højt træ, oprindelig fra Nordamerika. Vinterknopperne er dækket af gult, duftende harpiks, der i hele udspringsperioden (marts-april) afgiver en behagelig duft, der kan lugtes over stor afstand.