Platan. 1 Årsskud med blade og en ung frugtstand i sensommerstadiet; ved basis af årsskuddet ses ar efter knopskæl fra forrige år; bladbaserne omslutter næste års knopper. 2 blomstrende skud i forårsstadiet; blade og årsskud er endnu ikke fuldt udvokset; hunblomsterstande ses øverst, en hanblomsterstand nederst. 3 moden enkeltfrugt med hår på frugtstilken og rester af griflen; begge organer medvirker til vindspredning af frugten. 4 en moden frugtstand i efterårsstadiet; den er ved at blive opløst i enkeltfrugter.

.

Platan. Vintersilhuet af træ med en karakteristisk kort stamme og svære grene. På stammen og de større grene skaller barken af i flager, der afdækker en gul underbark. Evnen til at forny barken er måske årsag til, at plataner trives godt i byernes luftforurening, også langs stærkt trafikerede gader.

.

Platan er en slægt af løvfældende træer i platanfamilien. Der kendes ca. ti arter, som er udbredt i vidt adskilte områder i den nordlige halvkugles tempererede egne.

Faktaboks

Etymologi
Ordet platan kommer af græsk platanos, afledning af platys 'bred, flad'.
Også kendt som

Platanus

Bladene er håndfligede til håndlappede; akselbladene danner med bladstilken en hætte over knopperne. Blomsterne er små og sidder i hængende, enkønnede hoveder. Hanblomsterne har 6-9 blosterblade og 3-6 siddende støvknapper. Hunblomsterne har 5-9 frie frugtanlæg, der udvikles til enfrøede nødder. Barken skaller af i flager, der afdækker en gul underbark.

Af arter i slægten kan nævnes orientalsk platan (Platanus orientalis), der er udbredt fra Middelhavslandene til Iran, amerikansk platan (P. occidentalis) i det sydvestlige Nordamerika og P. kerrii i bjergene i SØ-Asien. Alm. platan (P. x hispanica, P. x acerifolia) er en hybrid mellem orientalsk og amerikansk platan, der hyppigt ses plantet som park- og vejtræ i hele Europa.

Blade, blomster og pollen af slægten platan eller nærtstående former kendes almindeligt som fossiler fra Kridttiden (ca. 90 mio. år før nu) til Tertiærtiden; slægten har i denne periode været vigtige træer i de varmt tempererede skove på hele den nordlige halvkugle. De spredte forekomster i nutiden er sandsynligvis opstået ved isolation inden for det langt større udbredelsesområde i tidligere geologiske perioder (se biogeografi).

Veddet er meget karakteristisk med sine mange, brede marvstråler, spejlene, og kun arter fra familien Proteaceae ligner platan i veddet (se silky oak). Det er blegbrunt med gult til lyserødt skær, temmelig hårdt og sejt. Det anvendes som indvendigt snedkertræ og pga. sin silkeglans som finer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig