platan

Platan er en slægt af løvfældende træer i platanfamilien. Der kendes ca. ti arter, som er udbredt i vidt adskilte områder i den nordlige halvkugles tempererede egne.

Bladene er håndfligede til håndlappede; akselbladene danner med bladstilken en hætte over knopperne. Blomsterne er små og sidder i hængende, enkønnede hoveder. Hanblomsterne har 6-9 blosterblade og 3-6 siddende støvknapper. Hunblomsterne har 5-9 frie frugtanlæg, der udvikles til enfrøede nødder. Barken skaller af i flager, der afdækker en gul underbark.

Af arter i slægten kan nævnes orientalsk platan (Platanus orientalis), der er udbredt fra Middelhavslandene til Iran, amerikansk platan (P. occidentalis) i det sydvestlige Nordamerika og P. kerrii i bjergene i SØ-Asien. Alm. platan (P. x hispanica, P. x acerifolia) er en hybrid mellem orientalsk og amerikansk platan, der hyppigt ses plantet som park- og vejtræ i hele Europa.

Blade, blomster og pollen af slægten platan eller nærtstående former kendes almindeligt som fossiler fra Kridttiden (ca. 90 mio. år før nu) til Tertiærtiden; slægten har i denne periode været vigtige træer i de varmt tempererede skove på hele den nordlige halvkugle. De spredte forekomster i nutiden er sandsynligvis opstået ved isolation inden for det langt større udbredelsesområde i tidligere geologiske perioder (se biogeografi).

Veddet er meget karakteristisk med sine mange, brede marvstråler, spejlene, og kun arter fra familien Proteaceae ligner platan i veddet (se silky oak). Det er blegbrunt med gult til lyserødt skær, temmelig hårdt og sejt. Det anvendes som indvendigt snedkertræ og pga. sin silkeglans som finer.