Støvkølle, pollinie, hos planter samling af pollenkorn. Normalt vil pollenkorn være frie af hinanden og frigives enkeltvis, men hos slægter både i orkidé- og svalerodfamilien sammenholdes pollenkorn fra hver enkelt støvsæk af et klæbende materiale (pollenkit) til en støvkølle. Støvkøllerne fæstnes på besøgende insekter, og store mængder af pollenkorn overføres derved samlet til støvfangene.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.