placenta (hos blomsterplanter)

Placenta, frøstol, hos blomsterplanter den region på frugtknudens indre flade, hvor frøanlægget er fæstnet. Fra placentaregionen udgår ledningsvæv og dermed næringsforsyning til frøanlæggene. Blomsterplanternes placenta er således et væv af samme vigtighed som det tilsvarende i dyreverdenen.

Beskrivelsen af placentas placering kaldes placentation. Frøanlæggene er normalt placeret på randene af det enkelte frugtblad, og placentation inddeles derfor efter frugtbladenes sammenvoksningsmåde og dermed frøstolenes placering i frugtknudens indre. Hvis frugtknuden kun er opbygget af ét frugtblad, bliver placentationen parietal og marginal, dvs. vægstillet og randstillet, fx i en ærtebælg. Indgår der flere frugtblade i frugtknuden, vil placentaområderne være placeret, hvor frugtbladsrandene mødes. Er frugten enrummet, vil placenta oftest være placeret vægstillet i rækker, parietal-marginal placentation, fx hos violer. Der forekommer dog også tilfælde, hvor enrummede frugtknuder har placenta placeret midtstillet, fri-central placentation, fx i nellikefamilien, evt. basal-central, dvs. i bunden af den enrummede frugtknude.

I flerrummede frugtknuder er frugtbladsrandene samlet i midten, og placenta bliver midtstillet. Da det er frugtbladenes rande, der mødes her, betegnes placentationen central-marginal, fx hos liljer. I ganske få tilfælde er placentationen laminal, hvilket vil sige, at placenta er udbredt over hele frugtknudens indre flade.

Se også frugt og frø.

Vedr. placenta hos pattedyr, se moderkage.