Kolbe. Plettet ingefær, Arum maculatum, bestøves af sommerfuglemyg, der lokkes til planten af duftstoffer, udskilt fra den opsvulmede kolbespids. Insekterne glider ned i blomstens indre, hvor de holdes indespærret af stive hår, dannet af golde blomster, der sidder netop, hvor det ydre hylsterblad er snævrest. Efter ca. et døgns ophold i blomsten, hvorunder de afsætter pollen på hunblomsterne nederst i blomsterstanden, kan de atter kravle ud; hylsterbladet bliver mindre glat, og hårene visner. På vejen op pudres de med pollen fra hanblomsterne, der sidder over hunblomsterne og i mellemtiden er blevet modne.

.

En kolbe er en blomsterstand med lang, opsvulmet akse og ustilkede blomster.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kolbe kommer af middelnedertysk kolve, beslægtet med dansk kølle.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig