Frugt. Forskellige frugttyper.

.

En frugt er en struktur hos dækfrøede planter indeholdende frø; det, som bliver tilbage af en blomst efter bestøvning og befrugtning. Frugten er et videreudviklet frugtanlæg, der er dannet af frugtbladene midt i blomsten, men også andre dele af blomsten kan indgå på forskellig vis som fx blomsterbunden i kernefrugter.

Faktaboks

Også kendt som

fructus

Opbygning

Frugt. Paranøddens frugt er en buddike, som åbnes ved afkastning af et låg, men låget og dermed åbningen er for lille til, at frøene, dvs. paranødderne, kan komme ud. Dette er først muligt, når frugten løsner sig og knuses mod jorden, eller hvis agutier (store gnavere i marsvinefamilien) har gnavet hullet større.

.

Æble.

.

Morbær. Blomstrende og frugtbærende grene af alm. morbær (Morus nigra). 1 Ung gren ved løvspring. De store brunlige fodflige omslutter meget unge hunblomsterstande. 2 Blomsterstande og blomster. Tv. hunblomsterstand med fodflig; th. hunblomst med grønne blosterblade. Nederst hanblomsterstand; hanblomsterne har fire blosterblade og fire støvbærere. 3 Tv. gren med røde, næsten modne, og sorte, helt modne, frugtstande; th. en næsten moden frugtstand. Det er blosterbladene, der bliver kødfulde og indeslutter den nøddeagtige frugt. Frugtstanden, der spises af dyr og fugle, falder af som en helhed, og kødede blosterblade fra flere blomster er ofte vokset sammen indbyrdes (frugtstandssamfrugt).

.

I en blomst kan der dannes et eller flere frugtblade, og afhængigt af antallet og måden, de er sammenvoksede på, danner de enten en enkelt frugt (syncarp frugt) eller en samling af småfrugter, der tilsammen danner en flerfoldsfrugt (apocarp frugt). Frugter kan inddeles i to hovedgrupper: de opspringende og de uopspringende.

Opspringende frugter

De fleste opspringende frugter, kapsler, åbner sig, når frugtskallen ved modenhed tørrer ud, de såkaldt tørre frugter. Ved udtørring af vævene i frugtvæggen opstår spændinger, som kan resultere i brud i svage områder, oftest i sammenvoksningsstederne. En kapsel, der er dannet af kun ét frugtblad, benævnes en bælg, hvis den åbner sig/brydes både i sammenvoksningssømmen, bugsømmen, og frugtbladets midtstillede rygsøm, hvori ledningsstrengen til frugtbladet løber; denne frugttype findes bl.a. hos medlemmer af ærteblomstfamilien. Brydes kun én søm, er frugten en bælgkapsel (fx erantis).

Kapsler dannet af flere frugtblade kan ligeledes åbnes ved brud på sømmene. Derved opstår en åbning ned til hvert enkelt rum i den flerrummede frugt, fx hos liljer, eller til et fællesrum som hos nelliker. Åbningen kan fx også ske ved, at der under udtørringen dannes huller i vægfladen ind til hvert enkelt rum i kapslen som hos fx klokkefamilien.

Mere specialiserede kapsler har fået særlige betegnelser. Buddiken åbnes ved afkastning af et låg. Denne type findes hos fx bulmeurt og paranød, der slet ikke danner nødder, men frø med en meget hård frøskal, hvor frøene er indesluttet i en kapsel af buddiketypen. Skulpen, som forekommer i korsblomstfamilien, er opbygget af to frugtblade, der danner en torummet frugt. Skulpen åbnes ved to klapper, der under udtørringen løsner sig fra bunden af frugten. Frøstolen og dens ledningsstreng står tilbage som en ramme, hvorpå frøene sidder. Skulper inddeles efter størrelse og form i langskulper (sennep), kortskulper (hyrdetaske) og rundskulper (judaspenge).

Blandt andet balsamin og æselagurk udvikler en slyngkapsel. Denne er saftig og kødet ved åbningen, som sker pga. spændinger i kapslens saftige væv. Ved berøring brydes frugten, og frømassen sprøjtes ud gennem kapslens åbning.

Uopspringende frugter

I uopspringende frugter sker der aldrig brud på frugtvæggen; frøene kommer først fri, når frugtskallen er spist, rådnet, knækket eller udtørret. Uopspringende frugter omfatter hovedgrupperne bær, stenfrugter og nødder, inddelt efter egenskaber ved frugtskallens væglag. Frugtbladets væv, pericarpiet, kan inddeles i det ydre lag, eksocarpiet, mellemlaget, mesocarpiet, og det indre lag, endocarpiet.

I et bær er alle frugtskallens lag bløde, og de fjernes ved forrådnelse eller fortæring; fx solbær, banan, tomat og citrusfrugter. I en stenfrugt, fx kirsebær og fersken, er endocarpiet hårdt og må derfor knækkes, før frøet kan spire. Dette kan ske ved fald fra stor højde (fra planten selv eller fra fugle), ved knusning foretaget af fx store drøvtyggere eller ved mørning under passage af dyrs fordøjelsessystemer. Kokosnød er en lidt speciel stenfrugt med et trevlet og tørt mellem- og yderlag. Også valnød er en stenfrugt, blot med læderagtige yderlag; selve valnødden svarer til kirsebærstenen, dvs. det indre, stenhårde lag med det enlige frø indeni.

I en nød er eksocarpiet plus evt. andre lag hårde og/eller tørre og må brydes eller knækkes, for at det indre frø kan komme fri; fx hassel, eg, bøg og ranunkel. Mere specialiserede nødder kan fx være delelementer af større frugter, spaltefrugter, som hos stokroser. Frugtens delelementer sidder i samme højde og begrænses oftest af hvert sit frugtblad, og ved modenhed spaltes sammenvoksningen mellem nabobladene. I ledfrugter dannes de enkelte delelementer i en langstrakt frugt, der udvikler tværgående skillevægge, som spaltes ved modning (fx kiddike).

Som nævnt indgår andre dele af blomsten undertiden i frugtdannelsen. Kernefrugter er dannet af både frugtblade og blomsterbund, der som et kødet lag vokser op omkring og sammen med frugtbladene; fx æbler og pærer. Frugtbladene danner kernehuset, kernerne indeni er frø.

En speciel frugttype er de såkaldte samfrugter; disse inddeles i flerfoldssamfrugter, der opstår fra en enkelt blomst, hvis småfrugter (som navnet antyder) falder af som et samlet hele, og frugtstandssamfrugter, hvor frugter fra alle blomsterne i en blomsterstand falder af som et samlet hele. Mange af de frugter, man populært kalder bær, hører til flerfoldssamfrugterne, fx jordbær, brombær og hindbær. I jordbærret er det den opsvulmede blomsterbund, der bærer de mange småfrugter, som er nødder. I hindbærret, hvor blomsterbunden er den langstrakte dannelse, der sidder tilbage ved plukning, er de enkelte småfrugter stenfrugter. Disses kødede yder- og mellemlag vokser sammen med nabofrugterne, og derved dannes samfrugten, der ved modenhed løsnes fra blomsterbunden. Blomsterbunden kan også udvikles til en krukkeformet dannelse, der lukker sig om småfrugterne; fx rosens frugt, hyben, hvis småfrugter er nødder.

I frugtstandssamfrugterne dannes frugten både af blomsterstandens akse og af størstedelen af blomsten, idet blosterbladene er kødfulde og bliver siddende omkring frugten under modningen. I ananas er frugten i den enkelte blomst et bær, der er omsluttet af kødfulde blosterblade og yderligere understøttet af opsvulmede, kødede støtteblade under hver enkelt blomst. I morbær er den enkelte frugt en nød, som omsluttes af det kødede bloster. Samlet bliver hele frugtstanden en saftig, bæragtig frugt.

Frugtanlæg

Frugtanlægget, støvvejen, er blomstens hunlige kønsorganer og består af støvfang, griffel og frugtknude, opbygget af et eller flere frugtblade i blomstens midte. Inde i frugtanlægget sidder frøanlæggene på en frøstol (placenta). Til frugtbladene er der en rig forsyning af ledningsvæv, især til frøstolen, hvor det fortsætter ud i hvert frøanlæg.

Frøstolen er placeret, hvor frugtbladsrandene mødes, og hvis frugten er enrummet, vil frøanlæggene derfor normalt være placeret perifert i rækker. Frøstolene kan også være placeret som en fri, midtstillet frøstol midt i frugtrummet som fx hos nellikefamilien. I et flerrummet frugtanlæg, hvor frugtbladsrandene er samlet i midten, bliver frøanlæggene placeret på en central aksial frøstol, fx hos iris.

Frugtspredning

Kokospalme. Kokospalmer findes vidt udbredt på oceaniske kyster, hvor de vokser længst ude mod vandkanten. Dette skyldes den særligt opbyggede frugt, som kan holde sig flydende i lang tid, samt at frøet kan vente med at spire og slå rod, indtil frugten har nået et egnet voksested.

.

Ahorn. Klase af frugter med de to vinger.

.

Frugter (såvel som frø) udgør et vigtigt element i plantearters spredning. Frugter kan udformes, så de er tilpasset til at blive ført langt væk fra moderplanten ved vand, vind eller dyrs hjælp. For vandspredning er det vigtigt, at frugten kan flyde, og visse palmefrugter, fx kokosnødder fra kokospalmen kan kolonisere øde strande mange tusind kilometer fra modertræet, da frugten flyder med strømmen båret oppe af de luftfyldte hulrum i de tørre, trevlede lag yderst på stenfrugten.

For vindspredning er det derimod vigtigt, at frugten er udstyret med flyveapparat som hår eller vinger. Det kan være fnok hos visse kurvblomster, fx mælkebøttenøddens "faldskærm" eller flyvehår på nødderne fra kobjælde og klematis. Udvikling af vinger på frugtens overflade ser man på nødder fra birk, elm, ask og ahorn.

For de planter, der får frugterne spredt ved dyrs hjælp, er det vigtigt, at skallen er klæbrig eller udstyret med kroge eller børster, der kan hænge fast i dyrs pels eller fjerdragt, fx præstelus (fra steffensurt) og burresnerre, eller også kan frugtskallen være udformet således, at dyr tiltrækkes. Modne frugter kan lokke ved hjælp af farve, smag eller duft, samtidig med at frøene i det indre skal være velbeskyttede og kunne tåle fordøjelsesvæsker fra dyrets indre.

Hos mange tropiske arter udvikles ildelugtende blege og grå frugter, hvorfra frøene bliver spredt, efter at frugtædende, nataktive dyr som fx flagermus, flyvende hunde, har fortæret frugtskallen; det kedelige udseende af sådanne frugter har ingen betydning for disse nat- og skumringsaktive dyr.

Frugter til fuglespredning udvikler derimod stærke farver og dufte. Dette gælder for de fleste bær, fx solbær og ribs, og stenfrugter som kirsebær, ferskner og hyldebær, også flerfoldsfrugterne jordbær, brombær og hindbær lokker med både farve, duft og smag.

Evolutionen af tilpasninger til dyrespredning har medført, at mange planter som en "belønning" for spredning af frugter og dermed frø har udviklet store, næringsrige frugter, og dette forhold har mennesket senere udnyttet under forædlingen af frugtbærende planter, se frugtavl, frugtbusk og frugttræ.

Frugtmodning

Umodne frugter er normalt hårde, grønne og ufordøjelige. Modning består af en række velkoordinerede og velkontrollerede biokemiske forandringer som fx øget ånding, nedbrydning af klorofyl og øget syntese af andre farvestoffer, omdannelse af stivelse til andre sukkerarter, blødgørelse af frugter samt syntese af smags- og aromastoffer. Hovedformålet med frugtmodning er at lokke dyr til, der spiser frugtens kød, men smider det ufordøjelige af frøet eller frugten et andet sted og dermed fremmer artens spredning.

Ætylen fremskynder modningsprocesserne i mange frugter og anvendes derfor kommercielt i modning af frugter som bananer og æbler efter høsten. Man har vha. genteknologiske metoder fremstillet tomatplanter, hvis frugter modner langsommere og dermed har en længere oplagringstid og bedre tåler transport.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig