triaziner

Triaziner er kemiske forbindelser, der er afledt af triazin, C₃H₃N₃. Mange af forbindelserne i denne stofgruppe er herbicider (ukrudtsmidler).

Triaziner er især blevet anvendt til at fjerne ukrudt på uopdyrkede arealer såsom veje, pladser og jernbanestrækninger, til at fjerne ukrudt i majs-, durra- og sukkerrørsmarker samt til at holde jorden under frugtbuske og -træer fri for ukrudt. Det mest kendte af disse herbicider er atrazin. Triaziner optages gennem planternes rødder og virker ved at hæmme fotosyntesen, idet de specifikt bindes til reaktionscentret i fotosystem II og derved blokerer elektrontransporten (se fotosyntese). Både ved klassisk forædling og brug af genteknologiske metoder er der udviklet adskillige afgrøder, som er resistente over for triaziner.

Dyr har ikke fotosyntese, og triaziner blev derfor fra starten anset for at være ufarlige for dyr. Der er dog kommet indikationer på, at triaziner kan påvirke det endokrine system (se endokrinologi) i dyr og mennesker. Brug af atrazin blev i 2004 forbudt i EU, hvorimod det stadig må anvendes i USA og Canada, da det dér bedømmes at være uskadeligt ved de lave koncentrationer, som optræder i overfladevand og grundvand.