Traumatinsyre er et af flere såkaldte sårhormoner hos planter. Sårhormoner er embryonalvækststoffer, som normalt stimulerer celledeling og fører til dannelse af nyt hudvæv under beskadigede celler.

Faktaboks

Etymologi

1. led i ordet kommer af græsk trauma 'sår', genitiv traumatos, og -in.

Også kendt som

sårstofsyre

Forsøg har vist, at impulsen til disse celledelinger kommer fra de beskadigede celler, og simpel vaskning af sårfladen forhindrer celledelingerne. Celledeling kan fremkaldes i sådanne vaskede væv ved tilførsel af pressesaft fra beskadigede væv. Traumatinsyre er isoleret fra pressesaft af bælge fra bønner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig