planteanatomi

Planteanatomi, botanisk disciplin, som har til formål at undersøge og beskrive planternes opbygning på celle- og vævsniveau. Planternes væv er opbygget af celler, der er så små, at de kun kan studeres i mikroskop. Derfor er planteanatomiske fremskridt nøje knyttet til mikroskopets og præparationsmetoders udvikling. Især snittykkelse og farvemetoder har betydning. Væv indlejret i plastic gør det nu muligt at fremstille ned til 0,001 mm tynde snit, som farvet med forskellige farvereagenser øger lysmikroskopets muligheder. Med endnu tyndere snit skåret med en diamantkniv og iagttaget i transmissionselektronmikroskopet, der har en opløsningsevne, som er 1000 gange bedre end lysmikroskopets, har man siden ca. 1960 fået et yderligere detaljeret kendskab til cellen og dens organeller.

Den første egentlige planteanatomiske beskrivelse gav Robert Hooke i 1665 i sin Micrographia, hvor han beskrev tynde snit af korkvæv, trækul og hyldemarv. Vor tids mest betydningsfulde planteanatom, professor Katherine Esau (1898-1997), blev født i Ukraine, men virkede ved universiteter i Californien. Hendes lærebøger har gennem flere årtier været dominerende ved universiteter i mange lande; i Danmark har professor Tyge W. Böcher præget undervisning og forskning i planteanatomi. Planteanatomi betragtes undertiden som en del af plantemorfologien.