Sukkerpalme, Arenga pinnata, op til 15 m høj palme med fjersnitdelte blade. Den forekommer naturligt i tropiske egne fra Indien til Ny Guinea, hvor den også ofte dyrkes og anvendes til en lang række formål som tagdække, fibre, udvindelse af stivelse fra stænglerne (sago) og især udvinding af sukker fra den sirupsagtige saft, der tappes fra hanblomsterne.