Rotang, også kaldet rattan.

.

Rotang, rattan, den bøjelige, 0,5-3 cm tykke stængel af arter i slægten Calamus og andre nærtstående palmeslægter fra SØ-Asien. Disse arter er klatrende, tornede lianer, som kan blive over 100 m lange.

Faktaboks

Etymologi
Ordet rotang kommer via tysk fra ældre fransk rottang, af indonesisk rotan 'planteskud, spire'.

Stænglerne forarbejdes lokalt og danner grundlag for en væsentlig eksport fra bl.a. Malaysia til alle dele af verden, hvor de anvendes til fremstilling af møbler, kurve (peddigrør) og andet fletværk. De spaltede stængler kaldes fletterør og anvendes til stolesæder o.l. Afpassede stængelstykker blev tidligere brugt til spanskrør.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig