Thambili, kongekokosnød, er kort i statur og almindeligt forekommende i Sri Lanka, hvor den betragtes som et "levende apotek". Den bruges kun som drik. Kongekokosnød er en kilde til kulhydrater, E-vitamin, jern, kalcium og fosfor. Den er rig på højopløselige fibre, har betydelige mængder af protein og fedt. Intet andet bruges fra denne nød.

.

Kokosnød er den fedtrige nød fra kokospalmen (Cocos nucifera).

Faktaboks

Også kendt som

engelsk coconut, fransk noix de coco, tysk Kokosnuss

Palmen kan plantes nær folks huse og giver høst af over 50 nødder om året efter 4-5 års vækst. Denne produktion kan fortsætte i årevis. Nødden er moden efter et år. Den umodne nød indeholder en astringerende væske, som kan drikkes. Efter ni måneder er frugtkødet puréagtigt og delikat. Det modne frugtkød skæres fri af skallen, rives og blendes i vand til tyktflydende eller halvfast kokosmælk, som er en af de sydøstasiatiske køkkeners vigtigste ingredienser.

Frugtkød kan tørres yderligere til kopra, som er en industriel råvare. Kokosfedt indeholder mere end 90% mættede fedtsyrer. Det bruges bl.a. til fremstilling af palmin og margarine. Kokosmel bruges i Vesten til bagværk og sukkervarer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig