Dværgpalme, Chamaerops humilis, den eneste vildtvoksende europæiske palme; udbredt i kystområder i det vestlige Middelhavsområde. Den udvikler sjældent en stamme og bliver da ca. 1 m høj; i makien og under dyrkning kan den få en op til 3 m høj stamme. Bladtaverne blev især tidligere brugt som vegetabilsk krølhår, crin d'Afrique, til polstring. Den sælges i Danmark som potteplante.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.