Betelpalme, medlemmer af slægten Areca i palmefamilien, hvis ca. 60 arter er udbredt fra Indien til Ny Guinea og Salomonøerne. De er små til mellemstore regnskovspalmer med fjersnitdelte blade. Betelnødden eller betel, som er frøhviden fra A. catechu, indeholder alkaloidet arekolin, som er et mildt rusmiddel. Frugten bruges også som garvestof ved farvning og til tandpleje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.