Sabal, slægt i palmefamilien med 16 arter udbredt omkring Det Caribiske Hav og Den Mexicanske Golf. Det er enlige, stammeløse til højstammede palmer med en krone af vifteformede blade uden torne på stilken; bladskeden splitter op på langs ved grunden. De ældste kendte fossiler af palmer fra Eocæn (ca. 57-35 mio. år før nu) er muligvis af Sabalslægten.