Rybs er en dyrket underart af den vilde agerkål (Brassica rapa L.) i korsblomstfamilien. Den dyrkes pga. de olieholdige frø.

Faktaboks

Også kendt som

Brassica rapa L. ssp. rapa (videnskabeligt navn)

Rybs er en ca. 1 m høj, enårig urt, der både minder om sin vilde stamform, agerkålen, og den nært beslægtede raps. Rybs adskiller sig fra raps, primært ved at have mindre og mere rødlige frø. Rybs har et ringere olieindhold og giver et lavere frøudbytte. Den dyrkes især i Indien, Sverige og Canada, hvor raps er den dominerende olieplante i Danmark.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig