Sumpcypres
Sumpcypresser (Taxodium distichum) i Caddo Lake i Texas, USA.

Sumpcypres er et stort nåletræ i sumpcypresfamilien. Det er udbredt i det sydlige USA, Mexico og Guatemala.

Faktaboks

Også kendt som

Taxodium distichum

Den er et op til 45 meter højt, skovdannende træ; et individ i Mexico har en stammeomkreds på ca. 36 meter, hvilket er den største kendte omkreds hos noget træ.

Der kendes tre varieteter af sumpcypres, som af og til anses for selvstændige arter. Taxodium distichum var. distichum og T. distichum var. imbricarium er begge løvfældende former, som normalt vokser i sumpe og ved søbredder, mens T. distichum var. mexicanum er stedsegrøn og vokser på mere tørre steder.

I Tertiærtiden var sumpcypres vidt udbredt i Nordamerika og det nordlige Europa.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig