Ceder, (af lat. cedrus, af gr. kedros), Cedrus, slægt med fire arter af stedsegrønne nåletræer i granfamilien. Atlasceder, Cedrus atlantica, findes i Algeriet og Marokko; Libanonceder, C. libani, i Tyrkiet og Syrien; C. brevifolia på Cypern; og Himalayaceder, C. deodara, i det vestlige Himalaya. Det er skovdannende træer, der ofte har en karakteristisk flad krone. De nåleformede blade sidder dels enkeltvis på langskud, dels i knipper på kortskud. Både hanblomster og kogler dannes på kortskud. De oprette, ægformede kogler bliver op til 10 cm lange og modner på to år; de store, meget brede frøskæl og de små dækskæl falder af sammen med frøene.

Ceder kan om sommeren minde lidt om lærk, men har stive og spidse nåle. I danske haver plantes Atlasceder, som er et åbent træ med opretvoksende grene og blålige nåle, og Himalayaceder, der har lange, let hængende grene og topskud samt lyse, grågrønne nåle. Libanonceder udvikler sig kun tilfredsstillende i særligt lune egne, og C. brevifolia findes i Danmark kun i enkelte botaniske samlinger.

Veddet fra alle fire arter er lysebrunt, blødt, holdbart og med en behagelig duft. Libanonceder har været udnyttet siden oldtiden, ifølge Bibelen bl.a. da Salomon genopbyggede templet i Jerusalem. Mange andre træer med lignende duft kaldes også ceder, cedar eller cedro; i oldtiden fx Juniperus phoenicea, desuden bl.a. Thuja plicata (Western red cedar), Libocedrus decurrens (Incense cedar) og Chamaecyparis lawsonia (Port-Orford cedar).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig