Skærmarve
Skærmarve (Holosteum umbellatum) er sjælden i Danmark. I den danske rødliste fra 2019 anses den for truet (EN).
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Skærmarve er en slægt af urter i nellikefamilien. Der kendes ca. fire arter, som hovedsagelig er udbredt i tempererede egne i Eurasien.

Faktaboks

Også kendt som

Holosteum

I Danmark forekommer én art, skærmarve (Holosteum umbellatum), en 10-15 cm høj urt med elliptiske rosetblade og flere oprette stængler, der afsluttes af en skærmformet blomsterstand med blomsterstilke, der ikke er lige lange. Blomsterne har hvide til lyserøde kronblade. Arten er sjælden og anses kun for vildtvoksende på Møn og Bornholm, men kan træffes indslæbt andre steder i landet, især på tørre skrænter og åbne marker, i grusgrave og haver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig